cv

Curiculum  Vitae


Født: 1952

 

Uddannelse:  Skolen for Brugskunst grafisk/illustrativ linie 1970-75

Medlem af det grafiske værksted ”Valsedronningerne” 1975-85

Grafisk designer på bogforlag og tegnestue.

Arbejdet med bog og pladeomslag, plakater og illustrationsopgaver.

 

BKF: Medlem af Billedkunstnernes Forbund
 
KKS: Medlem af Kvindelige Kunstneres Samfund 
 
 Medlem af Kunstnerforeningen af 18. november
 
Repræsenteret på Museer:
Museum of naive and marginal art: Jargodina Serbien
Galerija Likovnih Samorastnikov/Trebnje Slovenien
 

Udsmykningsopgaver: Har bl.a udført udsmykningsopgaver på Hvidovre Hospital, indgang til D.S.B personalekantine, en skoleaula på Færøerne, Hundested bibliotek og vægmalerier i børneinstitutioner og hos private.

 

Motiver:
 Sol og sommer og bare tæer. Prinsen og smaragdfuglen danser menuet i luften, mens lammeskyer sejler hen over den blomsterklædte eng.
Marianne Tümmlers maleri emmer af livsglæde, af godt humør og hjertevarme.

Stilen er naivistisk, og kunstneren har da også udstillet sammen med naivistiske malere. Marianne Tümmler skiller sig dog ud fra de fleste andre naivister. Hvor et naivistisk maleri typisk er velordnet og, det livsbekræftende budskab til trods, temmelig stramt komponeret, har hendes malerier noget meget dynamisk over sig. En dynamik, der kunsthistorisk set er mere inspireret af barokkens kunst end renæssancens. Store cirkulære og elliptiske bevægelser kendetegner således Marianne Tümmlers malerier. Arme og ben er tit forlængede, så de indgår som en del af kompositionen. I det omtale maleri danner pigens hår, fuglens vinger, prinsens arme og den anden drengs ditto et dynamisk og elegant net af cirkulære bevægelser på lærredet,

Marianne Tümmler benytter  overraskende visuelle effekter som man normalt ikke forbinder med den ofte stiliserede naivistiske kunst.
Er Marianne Tümmler således ikke en ”normal” naivist, har hun andre ting til fælles med sine kolleger. Glæden, det boblende humør og de livsbekræftende anarkistiske løjer fortæller om en kunstner, der vil vise os værdien i det nære, det sanselige, det berusende og det legende. Alt det, som vi glemmer i vores stressfyldte hverdag.
Kys verden, dine børn og din kæreste, nus din hund og spring ud i dansen, synes budskabet at være. Ikke det allerværste, skulle man mene.

Tom Jørgensen Kunstavisen
 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

POESI MED PENSEL

Er naivistisk kunst ikke mere naiv end kunst?

For naivismen stiller ingen formelle krav til modtageren, og der skal sjældent tolkes koder og symboler. Den er umiddelbar, men tag ikke fejl – der kan sagtens være gemt både blod, sved og tårer i en tilsyneladende uskyldig idyl med hygge, humor og håndbajere. Og vi kan sagtens få en stor oplevelse af at inhalere et enkelt billedligt udsagn der ikke forlanger kunsthistorisk eller filosofisk tolkning. 

En af de fremmeste repræsentanter for naivisme her i Danmark er Marianne Tümmler (f. 1952) som gennem årene har stået for en helt særlig fabulerende og fandenivoldsk aftapning af genrens meget brogede malebøtte. Her er alle mulige umuligheder serveret charmerende og troskyldigt som små tableauer fra en dagligdag som vi ikke forventer at kende. Motiverne er lige på og her – og så alligevel: hvad sker der lige om lidt?

Billedet/fortællingen findes ikke den kendte virkelighed, men omvendt finder vi virkeligheden i billedet/fortællingen. For alt kan ske, når vi accepterer Marianne Tümmlers skæve figurer og barokke sammenstillinger. Farver og form går sammen med billedernes dynamiske bevægelser op i en spændende enhed der gør tilegnelsen af absurditeterne til en fornøjelig leg. Og sjovt nok er motiverne tit opstået ud af de tilfældige øer af gammel maling som en delvist afrenset låge har skænket kunstneren. Det vil sige, at billedets fortælling ofte er begyndt før kunstneren har sat sin pensel, og vi andre hopper bare på, når hun er steget af og får en herlig oplevelse på den videre færd. Det er tegneserier for viderekomne, for beskueren digter videre på billedets ordløse beretning. Når fantasien erobrer magten, skal der ikke tages smålige hensyn til naturalisme og lade-sig-gørlighed.

Marianne Tümmlers poetiske univers er befolket af mennesker og dyr der drømmer sig vågne i en ny dagligdag som er rykket et par etager op og vises for os i en uventet dimension med logikken på syre. Kærligt tager hun os ved hånden og lader os få del i sin fantasi, og bagefter er verden ikke helt den samme, for vi har vi jo set, hvordan poesi og humor i skævt sidelys kan stemme sindet til smil, tårer og eftertanke.

 Niels Erik Nielsen Forfatter og musiker

--------------------------------------------------------------------------------------------------- 

 Ualvorlige billeder

Tekst fra bogen: Smuk som uskyld /Danske naiv ister / af Ole Lindboe

” Jeg maler mine billeder på gamle døre og køkkenlåger. Træ er et dejligt materiale at arbejde på. Først tager jeg områder af den gamle maling af, så årer og knaster kommer frem- og så sker det ofte, at sådan en gammel køkkenlåge har et skjult motiv gemt mellem maler rester og i årenes mønster. Så er det bare at tegne op, mens man kan se det. Der kan være mennesker, som svømmer mellem øer, eller urtehaver, hvor grøntsagerne bugter sig mellem træets årer. Og så kan man jo digte lidt til og sæte en gammel kone til at luge i bedene”.

 Sådan introducerer maleren og grafikeren Marianne Tümmler sin arbejdsmetode og sin kunst.

 At hun kom til at male var ikke spor tilfældigt. Tegne gjorde hun ofte op igennem sin barndom. Hun søgte ind på kunsthåndværker skolen på den grafisk/illustrative linie. Derefter har hun faktisk levet af sin kunst. Hun har været medlem af det grafiske værksted: ”Valsedronningerne” og har bl.a udført flere udsmykningsopgaver, bl.a på Hvidovre Hospital, på børneinstitutioner, og på en skoleaula på Færøerne.

Det er også blevet til bogomslag, plakater, pladeomslag og brochurer.

”Oprindelig fortællerglæde”, skrev kunstkritikeren Pierre Lübecker om Marianne Ttümmler, hvis billeder netop er fyldt med små naivistiske fortællinger. Hun har malt Adam og Eva i paradisets have, og hun har malt en kvindeengel, der flyver henover byens tage med udslået hår. Hun har skildret det muntre liv ved en flodbred et sted ude i den fjerne verden, hvor en mand spiller på fløjte, nogle fister i floden og en kvinde bærer på sin krukke. Alle Tümmlers billeder lyser af lysten til at fortælle en smuk og enkel historie.

Ole Lindboe- Kunstanmelder